Bliv leder af helhedsplejen og styrk ældreplejen i Dragør kommune gennem forandringsledelse

dato

Vil du være med til at gøre en forskel for borgere med behov for sundhedsfaglig bistand og pleje i en mindre kommune, hvor vi er tæt på hinanden, og der er kort fra idé til handling? Får du energi af forandringsledelse, og kan du se dig selv stå i spidsen for at implementere ældre- og sundhedsreform? Så er du muligvis den leder, vi søger til Helhedsplejen i Dragør Kommune.

Opgaven
I Helhedsplejen hjælper engagerede medarbejdere døgnet rundt borgere i Dragør Kommune med sundhedsfaglig bistand, personlig pleje og praktisk hjælp.

Med reference til chefen for Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering får du ledelsesansvar for drift og udvikling af Helhedsplejen, herunder faglig kvalitet, økonomi- og ressourcestyring, personalemæssige forhold og implementering af politiske og administrative beslutninger.

Dragør Kommune er i gang med at implementere ældrereform. Forandringsledelse bliver derfor en væsentlig opgave i stillingen. Du får en central rolle i at omsætte reformens intentioner om en mere sammenhængende, helhedsorienteret og fleksibel ældrepleje med afsæt i de spor, Dragør Kommune allerede har lagt for bl.a. at styrke tværfagligt samarbejde, sikre borgernær visitation og fremme samarbejde med civilsamfund, pårørende og frivillige.

Helhedsplejen er samtidig i gang med at overgå fra rammestyring til aktivitetsbaseret styring. Det er ligeledes en proces, du skal understøtte. Forude venter også implementering af sundhedsreformen.

Du bliver personaleleder for tre mellemledere, der hver har ansvar for 2 teams, der leverer støtte og hjælp til borgere med funktionsnedsættelse. Derudover har Helhedsplejen en række medarbejdere, der varetager specialiserede og understøttende funktioner, f.eks. sundhedskonsulenter, diætist, demenskoordinator, vagplanlægger og kvalitets- og udviklingssygeplejerske. Disse medarbejdere vil også referere til dig.

Der er i alt ca. 100 medarbejdere ansat i Helhedsplejen. Alle ledere og medarbejdere er placeret under samme tag.

Med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering skal I sammen sikre den bedst mulige hjælp til borgerne indenfor rammerne af det politisk vedtagne serviceniveau.

Du skal sikre en robust og driftssikker organisation, sætte retning for faglig udvikling og sikre, at der er styr på økonomien, herunder at organisationens samlede ressourcer anvendes bedst muligt til gavn for kommunens borgerne. Du skal naturligvis også have fokus på at sikre, at der er et godt arbejdsmiljø og gode samarbejdsrelationer i Helhedsplejen.

Du bliver en del af et ledelsesfællesskab i Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering og på tværs af Dragør Kommune, hvor vi forventer, du bidrager til et godt tværgående samarbejde med afsæt i et stærkt borgerperspektiv.

Personen
Vi søger en leder, som brænder for at stå i spidsen for en Helhedspleje i udvikling, og som er dygtig til at lede forandringsprocesser med blik for både borgere, faglighed, økonomi og arbejdsmiljø.

Du skal have sundhedsfaglig baggrund, ledelseserfaring, et ressourceorienteret menneskesyn og gode styringsmæssige kompetencer.

Som leder i en mindre kommune er det vigtigt, du trives i en stilling med stor spændvidde og tæt samspil på tværs af ledelsesniveauer og med kommunens politikerne.

Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om stillingen og krav og forventninger til kandidater i den uddybende job- og personprofil: https://genitor.emply.net/GetFile.aspx?id=266b3469-81ab-44b0-9209-4c80222a02dc

Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Bibi Asklund på tlf. 2142 0799 eller chefrådgiver i Genitor Iben Munck Adamsen på tlf. 2291 2006.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Dit arbejdssted vil være Wiedergården 2, 2791 Dragør.

Ansøgningsfristen er torsdag den 4. december 2025.
Tiltrædelse er den 1. februar 2026.

Ansøg stillingen via https://genitor.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=199e525d-bded-4e30-bce9-3709ba0ae32d

Stillingsbetegnelse
Leder af Helhedsplejen

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger
Hjemmeplejen

Tiltrædelse
1. februar 2026

Ansøgningsfrist
4. december 2025

Kontaktperson
Centerchef Bibi Asklund på tlf. 2142 0799 eller chefrådgiver i Genitor Iben Munck Adamsen på tlf. 2291 2006

Uddannelse
Ledelse

Arbejdsområde
Hjemmepleje

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen, Wiedergården, 2791 Dragør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a9210b46-6a25-43d6-8d07-088877bc6905

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet