Vil du være med til at styrke Dragør Kommunes udvikling inden for det nære sundhedsvæsen? Og har du lyst til at være en del af en lille og dynamisk afdeling? Så er det dig, vi søger!
I Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering søger vi to nye konsulenter til vores stab Politisk Betjening og Administration på Dragør Rådhus. I Centeret har vi ansvaret for den strategiske og driftsmæssige udvikling af den kommunale sundhedsopgave.
Opgaverne
Dragør Kommunes størrelse betyder, at vi løfter i flok. Du skal derfor have mod på at få et stort ansvar med en afvekslende opgaveportefølje, som stiller krav til selvstændig opgaveløsning og fleksibilitet. Nogle af de opgaver, som kan lande på dit bord, er:
- Udarbejde politiske sager til vores politiske fagudvalg
- Proces- og projektledelse af små og store indsatser og projekter
- Udarbejde puljeansøgninger, deltage i styregrupper m.m.
- Betjene styregrupper og politiske underudvalg
- Sekretariatsbetjening af forskellige råd og fora, f.eks. vores ældreråd
- Udarbejde analyser og notater til direktion og politiske udvalg
- Besvarelse af henvendelser fra borgere, politiske udvalg, anmodninger om aktindsigt og lignende
- Understøtte udarbejdelse og anvendelse af ledelsesinformation
Om dig
Vi søger to nye kollegaer, hvoraf den ene har mindst 5 års erfaring. Vi drømmer om, at du kan nikke genkendende til (noget af) nedenstående:
- Har en relevant akademisk kandidatuddannelse eller en sundhedsfaglig grunduddannelse med en akademisk overbygning
- Har erfaring fra en politisk styret organisation og med at betjene politiske udvalg
- Har erfaring med at analysere, kondensere og formidle information – også inden for områder, du aldrig har hørt om før
- Har erfaring med projektarbejde, at drive processer og betjene styregrupper
- Forstår at navigere på tværs i en organisation og kan samarbejde med både direktion, politikere og vores decentrale enheder
- Kender eller har interesse for de kommunale opgaver på sundheds- og ældreområdet
- Er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation – og har let ved at formidle din viden, så den kan forstås og anvendes af forskellige målgrupper
- Trives med at arbejde selvstændigt og opsøgende i en afvekslende hverdag
- Tager dit ansvar alvorligt, problemer let og ser livet fra den lyse side
Vi har desuden et ønske om, at den ene af de to konsulentstillinger har flair for tal og data. Er det derfor noget, du kan se dig selv i, er det et kæmpe plus.
Om os
Staben består af 7 medarbejdere, heraf tre konsulenter, som har politisk betjening og projektledelse som deres primære omdrejningspunkt – det er dette team, du bliver en del af. I staben er vores fornemmeste opgave at understøtte centrerets driftsområder; kommunens hjemmepleje, sygepleje, forebyggelsesområdet, plejecenter, MTO, sundhedspleje, tandpleje og aktivitetshus. Herudover arbejder vi med en bred vifte af opgaver fra udvikling og implementering af strategiske indsatsområder over politisk betjening til styrkelse af patientsikkerhed og udvikling af datadrevet ledelsesinformation.
Vi har travlt, men lægger vægt på, at det skal være sjovt og rart at gå på arbejde. Derfor prioriterer vi også det sociale samvær og spiser f.eks. morgenmad sammen ugentligt, deltager i DHL-stafet m.v.
Dragør Kommune tilbyder en række personalegoder, såsom erhvervskort til offentlig transport, hvor du sparer op til 50 % på daglig transport skattefrit. Tilskud til massage og Dragør Svømmehal. Rabat på dit kontingent til træningscentrene FYSIQ og SATS. Er du mere til at leje kommunens skønne sommerhus i Sverige, så er det også en mulighed.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Bibi Asklund på telefon 21 42 07 99 eller specialkonsulent Lea Søndergaard Outzen på telefon 51 62 26 41.
Alt efter din erfaring og anciennitet kan du blive indplaceret som konsulent eller specialkonsulent.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Frist
9. marts 2025.
Tidsplan
Vi afholder 1. samtaler den 11. marts og 2. samtaler den 13. marts. Mellem 1. og 2. samtale skal du løse en case.
Stillingerne ønskes tiltrådt den 1. maj 2025.
Har vi fanget din interesse, så send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job
Stillingsbetegnelse
Konsulent/specialkonsulent
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig
Virksomhedsoplysninger
Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering
Tiltrædelse
1. maj 2025
Ansøgningsfrist
9. marts 2025
Kontaktperson
Centerchef Bibi Asklund, telefon 21 42 07 99 eller specialkonsulent Lea Søndergaard Outzen, telefon 51 62 26 41
Uddannelse
Kandidatuddannelse
Arbejdsområde
Akademisk arbejde
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering, Kirkevej, 2791 Dragør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c07bf418-d80d-4c8a-b5fa-cf3f18a3de56