Bliv fabrikationstekniker hos RENTEQ Automotive og form fremtidens elektriske køretøjer i Dragør

dato

Svejsning · CNC-bukning · Laserskæring  – Fuldtid, fysisk tilstedeværelse, Dragør, Danmark

Er du typen, der læser en tegning, starter maskinen og er stolt af det, der kommer ud i den anden ende? RENTEQ Automotive er en startup i vækst, og vi har brug for en dygtig fabrikationstekniker til at hjælpe os med at bygge de rammer og kabinetter, der indgår i hvert eneste køretøj, vi konverterer. Hvis du er praktisk anlagt, nysgerrig og har lyst til at sætte dit præg på noget, der virkelig betyder noget – så læs videre.

Om RENTEQ Automotive

RENTEQ Automotive er en ung dansk virksomhed med en ambition om at reducere CO₂-udledningen ved at elektrificere varebiler og entreprenørmaskiner. Vi holder til i Dragør og tager hele rejsen på os – fra ingeniørarbejde og udvikling helt frem til produktion.

Din rolle

Som vores fabrikationstekniker vil du omsætte tegninger til de færdige dele, der går i vores produkter. Fra vores værksted i Dragør betjener du vores 8+1-akset CNC-kantbukningsmaskine, laserskærer og svejseudstyr til at fremstille de bærende rammer og kabinetter, der udgør rygraden i vores køretøjskonverteringer.

Det her er ikke et samlebånd – hvert projekt er anderledes, og du skal kunne tænke selvstændigt. Du arbejder tæt sammen med ingeniør- og produktionsteamet, kan finde ud af bidrage til problemløsninger tidligt, og hjælper os med at bygge klogere for hver iteration.

Dine opgaver

•     Betjene den 8+1-aksede CNC-kantbukningsmaskine til at producere præcisionsbøjede rammer og konstruktionsdele

•     Opsætte og betjene laserskæreren til pladeemner, beslag og kabinetpaneler

•     Svejse bærende rammer, kasser og kabinetter – MIG og TIG afhængigt af materiale og specifikation

•     Læse og fortolke tekniske tegninger og omsætte dem til færdige dele

•     Kvalitetskontroller eget arbejde – målkontrol, svejsekvalitet og pasform – inden det går til produktion

•     Samarbejde med ingeniørteamet om at indentificere designproblemer og give praktisk feedback

•     Holde værkstedet organiseret, udstyr vedligeholdt og processer dokumenteret

•     Understøtte prototypeiterationer – forvent at der er hyppige designændringer og flere projekter kørende på én gang.


Er det dig, vi leder efter?

Har du praktisk erfaring inden for fabrikation – det kan være fra en håndværksuddannelse, teknisk skole eller reel værkstedserfaring?

Det vil være en fordel, hvis du kan sætte kryds ved det meste af nedenstående:

•     Erfaren svejser – MIG er et krav, TIG er et stort plus

•     Fortrolig med CNC-bukningsmaskiner; erfaring med fleraksede bukkemaskiner er ideelt

•     Erfaring med laserskæring – opsætning, nesting og sikker betjening

•     I stand til at læse og arbejde ud fra tekniske tegninger og 3D-modeller

•     Øje for detaljen: du måler to gange og er stolt af præcist, pænt arbejde

•     Trives i et lille team, hvor ingen dage er ens

•     Proaktiv – du identificerer problemer tidligt frem for at lade dem blive til andres problem

•     Dansk- eller engelsksproget; begge dele er et plus.

Vi tilbyder

•     En central rolle i en startup i vækst, hvor dit arbejde er synligt i hvert køretøj, der forlader vores værksted

•     Et uformelt og rart team i en flad virksomhedsstruktur med variation i arbejdsdagene

•     Et sundt og attraktivt arbejdsmiljø med moderne fabrikationsudstyr

•     Ordentlige faciliteter i Dragør med god adgang i bil og med offentlig transport

•     Reelle muligheder for at vokse med virksomheden, efterhånden som vi skalerer til fuld produktion.

Sådan søger du

Send dit CV og et par linjer om dig selv til lasse@ren-teq.com og bence@ren-teq.com . Vi behandler ansøgninger løbende og inviterer relevante kandidater til en uformel første samtale – så vent ikke for længe med at tage kontakt.

Har du spørgsmål til stillingen, inden du søger, er du meget velkommen til at skrive til os på samme adresse.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

RENTEQ ApS, A.P. Møllers Allé, 2791 Dragør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f51dbad5-bf0d-45f8-b6df-b40aea8a089c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler