Bliv en del af vores engagerede aftenhold som social- og sundhedshjælper i Dragør

dato

Er DU den dygtige social- og sundhedshjælper som vi mangler i vores aftenvagt? Har du lyst til at være en del af et lille engageret team med et fantastisk arbejdsmiljø? Så vil vi gerne have dig med på vores hold.

Vi søger en dygtig og engageret kollega, som har fokus på at løse faglige opgaver af høj kvalitet i samarbejde med borgere og pårørende.

Vi løfter i fællesskab for at skabe de bedste rammer for borgerne, og vi deler vores faglige kompetencer med hinanden. Du vil blive en del af et lille velfungerende team, som består af 7 social- og sundhedshjælpere, 2 social- og sundhedsassistenter og 1 sygeplejerske. Vores område er geografisk ret lille, og vi har derfor også cykelruter. Vi tilbyder lån af elcykel.

Vi er med i front, når det gælder sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig opsporing. Vi vil gerne yde det bedste for vores borgere, og har derfor en rehabiliterende og personcentreret tilgang i alt, hvad vi gør.

Derudover er vi i konstant udvikling og arbejder løbende med implementering af den nyeste viden og teknologi.

Vi ønsker, at du

  • er uddannet social- og sundhedshjælper
  • er fagligt velfunderet og nysgerrig
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret i den daglige opgaveløsning
  • er stabil og god til at samarbejde i teamet og på tværs
  • er opsøgende og engageret og har fokus på egen udvikling
  • har godt humør
  • har kørekort.

Vi tilbyder
  • et godt introprogram med tid til intro sammen med en mentor
  • at udfordre dig fagligt
  • kompetenceudvikling
  • et godt arbejdsmiljø, hvor vi vægter det sociale med plads til den enkelte, det skal være sjovt at gå på arbejde
  • at du bliver en del af et ambitiøst og engageret team

Ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt på 28 timer om ugen, men vi tilbyder ansættelse på 37 timer, såfremt du ønsker det. Der arbejdes i et rul svt. 5-2, og med weekendarbejde hver 2. weekend.

Ved ansættelse på 37 timer vil vagterne, ud over det faste rul, blive tilrettelagt i samarbejde med dig.
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter aftale, gerne d. 1. januar 2026.

Ansøgningsfrist
den 24. november 2025.

Vi holder samtaler løbende.

Hvis du ønsker at høre nærmere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte områdeleder Lena Veyhe på telefon 40 25 57 73 eller lenave@dragoer.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.

Stillingsbetegnelse
Social- og sundhedshjælper

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger
Hjemmeplejen

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter aftale, gerne den 1. januar 2026

Ansøgningsfrist
24. november 2025

Kontaktperson
Lena Veyhe, telefon 40 25 57 73 / lenave@dragoer.dk

Uddannelse
SSH

Arbejdsområde
Ældre og pleje

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen, Wiedergården, 2791 Dragør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0cf8293f-1b4f-4020-9e7c-e1dc5277685b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet