Leder du efter et varieret og meningsfuldt job, hvor du gør en aktiv forskel for vores brugere hver eneste dag – samtidig med at du er limen, der binder husets mange nøglefunktioner sammen? Så læs videre!
Om Dragørs Aktivitetshus
Dragørs Aktivitetshus er Dragør Kommunes tilbud til selvhjulpne borgere over 63 år, pensionister eller fleksjobbere. Med over 1700 aktive brugere, mere end 80 forskellige aktiviteter og knap 150 frivillige er vi et levende hus med et stærkt fællesskab.
En stor del af den daglige opgaveløsning varetages af frivillige, som bl.a. står for al holdundervisning, arrangerer aktiviteter og fester, laver kommunikations- og PR-arbejde, hjælper til i Caféen, betjener brugere i Informationen, fundraiser midler, m.m.
Personalebesætningen består af en daglig leder, to medarbejdere i husets café og snart også en administrativ, praktisk og koordinerende blæksprutte.
Om stillingen
Antallet af brugere i huset er vokset kraftigt gennem de sidste år, og vi udvider derfor personalegruppen med en blæksprutte. Stillingen er nyoprettet, og sammen med den daglige leder er du med til at sætte dit præg på stillingen.
I det daglige bliver du vores brandslukker og problemknuser, der sikrer en stabil drift. Du får en bred portefølje af opgaver og har mange forskellige kasketter på i løbet af en dag. Vi er en lille personalegruppe, og derfor hjælper vi alle til, hvor der er behov.
Du skal trives i et travlt og omskifteligt miljø, hvor ingen dage er ens, og hvor der altid er mennesker og aktiviteter omkring dig. Din hverdag vil være præget af synlighed, at du er aktiv på gulvet, og at du løser de daglige driftsmæssige udfordringer, der pludseligt opstår. Du kommer til at få mange henvendelser og afbrydelser i løbet af en dag, og det er derfor ikke en stillesiddende stilling med faste rutiner.
Det er vigtigt, at du brænder for at arbejde med frivillige og ældre. En vigtig del af jobbet er nemlig at bidrage til den gode stemning i huset og de frivilliges og brugernes trivsel, engagement og lyst til at være i huset. Du får et tæt dagligt samarbejde med især de frivillige i Informationen, men du bliver også koordinerende bindeled ift. Caféen, aktivitetslederne, diverse udvalg, mm.
I løbet af 2026 skal der laves en udviklingsplan for Aktivitetshuset. Sammen med husets leder, Brugerrådet og forvaltningen skal du understøtte denne proces og bidrage til den fortsatte udvikling af huset.
Vores blæksprutte skal bl.a. også varetage opgaver som:
- Indkøb.
- Økonomiske opgaver som bogføring, fakturabetaling, afstemning af bank og kontantkasse, budgetstyring, etc.
- Være superbruger på vores brugeradministrationssystem Conventus, AV-udstyr og låsesystem.
- Kode nøglebrikker og indstille døråbninger.
- Føre tilsyn med lokaler, AV-udstyr, inventar, tekniske installationer og bygning samt sørge for nødvendige reparationer – enten selv, hvis du har de nødvendige håndværksmæssige kompetencer, eller ved at rekvirere en håndværker/tekniker.
- Besvare henvendelser fra husets brugere og eksterne samarbejdspartnere på mail, telefon og ved fysisk fremmøde på kontoret.
- Praktisk hjælp ved arrangementer og ifm. den daglige brug af huset.
- Hjælpe lederen med projektledelse samt koordinere og planlægge aktiviteter og udvalg.
- Udvikle årshjul og hjælpe med at strukturere diverse arbejdsgange og procedurer.
- Assistere i Caféen ved sygdom eller større arrangementer.
Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke vigtig.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med administration og er vant til at arbejde med frivillige.
- Er alsidig, praktisk anlagt og må gerne have hænderne godt skruet på.
- Er socialt anlagt, trives med at være synlig og kan begå dig i et dynamisk miljø.
- Er servicemindet, imødekommende, tålmodig og har en venlig fremtoning.
- Kan have mange bolde i luften og mange kasketter på i løbet af en arbejdsdag.
- Har et godt overblik, arbejder struktureret og er god til at koordinere.
- Er initiativrig, løsningsorienteret og kan træffe selvstændige beslutninger.
- Har gode kommunikative og digitale evner.
Vi tilbyder
- Stillingen er nyoprettet, så du er med til at forme og præge rollen
- Du får et meningsfuldt job, der har direkte betydning for mange brugere og frivillige hver dag
- Stor variation i arbejdsopgaverne – ingen arbejdsdage er ens
- Mulighed for at præge udviklingen i huset
- Fleksible arbejdstider
- Mulighed for udvikling og deltagelse i kurser
- Grundigt onboardingforløb tilpasset dine behov
Kommunen tilbyder en række personalegoder, såsom erhvervskort til offentlig transport, hvor du sparer op til 50% på daglig transport skattefrit. Tilskud til massage og Dragør Svømmehal. Rabat på dit kontingent til træningscentrene FYSIQ og SATS. Eller er du mere til at leje kommunens skønne sommerhus i Sverige, så er det også en mulighed.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte daglig leder Emily Drageskov på mail: emilyd@dragoer.dk eller telefon 21 15 31 30.
Kan træffes mellem jul og nytår undtagen weekend og helligdage.
Frist
11. januar 2026.
Tidsplan
Vi afholder første samtaler den 15. januar 2026 og anden samtaler den 19. januar 2026.
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. marts 2026.
Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.
Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job
Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.
Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.
Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.
Stillingsbetegnelse
Administrativ medarbejder
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 30-37 timer om ugen. Stillingen er indtil videre tidsbegrænset til 3 år.
Virksomhedsoplysninger
Aktivitetshuset
Tiltrædelse
1. marts 2026
Ansøgningsfrist
11. januar 2026
Kontaktperson
Daglig leder Emily Drageskov, mail: emilyd@dragoer.dk / telefon 21 15 31 30
Uddannelse
Ikke relevant
Arbejdsområde
Administration, blæksprutte, ældreområdet
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aktivitetshuset, Wiedergården, 2791 Dragør
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/145d09f8-72c5-47ec-acfe-a71010ee63b1