Bliv børnehaveklasseleder på Store Magleby Skole og vær med til at forme begejstrede skolestartere

dato

Store Magleby Skole danner rammen for 700 børns skolehverdag. Vi sætter en ære i, at gøre hver dag til så god en oplevelse for vores elever, som overhovedet muligt, inden for rammerne af Dragør Kommunes skolepolitik, hvor visionen er, at alle børn skal være glade for at gå i skole.

I Dragør holder vi skole for alle kommunens børn, hvilket indebærer, at vi arbejder målrettet og systematisk med inklusion.

Nærmere om opgaven
Til vores børnehaveklasse årgang søger vi en børnehaveklasseleder på 37 timer om ugen, fra den 1. august 2025.
Du skal være pædagoguddannet.

At starte i skole er en af de største og mest betydningsfulde overgange i et barns liv.
Derfor er børnehaveklasselederen en vigtig voksen.

På Store Magleby Skole kan du få et job fyldt med mening og glæde, omgivet af fortryllende, små skolestartere, dygtige og søde kolleger.
Til teamet på 0. årgang søger vi en dygtig kollega, der har lyst til at blive en del af vores stærke arbejdsfællesskab.

Hvis du vælger at søge stillingen hos os, glæder vi os til at høre hvad du finder motiverende ved dette job.

Vi vil gerne vide noget om

  • hvordan man kan se, at du har et anerkendende børnesyn og stærke relationskompetencer.
  • hvordan du kan bidrage aktivt ind i et professionelt, tværfagligt samarbejde om den fælles kerneopgave, der kan ses i børnenes lyst til læring.
  • dine tanker om at indgå i samarbejdet på tværs af årgangen.

Vi vil også gerne høre
  • hvordan du som børnehaveklasseleder vil arbejde med at skabe et trygt læringsmiljø, der sikrer alle elever deltagelsesmuligheder.
  • hvordan du bruger dine kompetencer så der indgår motorisk træning og kreativitet i de faglige aktiviteter i undervisningen.
  • og lidt om hvordan du betragter din opgave i forældresamarbejdet.

Vi forestiller os også, at du
  • er bekendt med digitale læremidler, pc, iPad på brugerniveau, og kan håndtere de forskellige platforme vi arbejder i, såsom AULA, Min uddannelse, Word, og google Docs.

Og så ønsker vi en kollega som
  • møder på arbejde med positivitet, glæde, energi og engagement

Mere om os
På store Magleby skole ønsker vi at gøre børn til ansvarlige, handlekompetente unge mennesker i en foranderlig verden. Skolens vision er: at vi er den forandring vi ønsker at se i verden!

Store Magleby skole ligger tæt ved de to SFO-matrikler som er tilknyttet skolen, boldbaner, by, havn, skov og strand.
Som vores nye kollega bliver du en del af et kompetent og engageret team. Du vil møde kollegaer og en ledelse, der brænder for at udvikle det bedst mulige skoletilbud til Store Magleby skoles børn.
I børnehaveklassen arbejder du tæt sammen med klassens skolepædagog og en børnehaveassistent, så I oftest er to voksne i klassen.

Det vil være en klar fordel, at du er optaget af skoleudvikling og får energi af at være med til at bygge noget nyt op i fællesskab med andre.
Men også, at du kan bevare roen og tage tingene med et smil, når det ikke går helt som forventet.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse den 1. august 2025.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og referencer.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte indskolingsleder Signe Schandorff, og du er velkommen til at ringe på telefon 51 56 45 59. Du kan også læse mere om vores skole på hjemmesiden.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.

Ansøgningsfrist
19. maj 2025.
Samtaler afholdes mandag den 26. maj 2025


Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.

Stillingsbetegnelse
Børnehaveklasseleder

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger
Center for Børn, Skole og Familie

Tiltrædelse
1. august 2025

Ansøgningsfrist
19. maj 2025

Kontaktperson
Indskolingsleder Signe Schandorff, telefon 51 56 45 59

Uddannelse
Pædagog

Arbejdsområde
Skole

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Børn, Skole og Familie, Kirkevej, 2791 Dragør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e4110023-d68f-4ee1-97da-e8f9d2296486

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet