Bliv afdelingsleder for ydelses- og socialservice i Dragør Kommune

dato

Vil du være med til at gøre en forskel på både ydelses-, social- og beskæftigelsesområdet? Har du lyst til at tage ansvar for en bredt sammensat medarbejdergruppe – og trives du i et miljø med stort fokus på samarbejde, faglighed og relationer? Så er det dig, vi leder efter!

Om Ydelses- og Socialservice
Ydelses- og Socialservice i Dragør Kommune har ansvaret for udbetaling af sociale ydelser til voksne borgere. Derudover håndterer enheden administrative opgaver i relation til beskæftigelsesindsatsen for Dragør-borgere i tæt samarbejde med Dragør-Tårnby Jobcenter gennem et forpligtende samarbejde. Derudover samarbejder enheden tæt med Tårnby, Center for Social Indsats og Udvikling, som på vegne af Dragør Kommune varetager sagsbehandlingen efter serviceloven. Endelig får man ansvaret for Wiedergården, et botilbud efter §§ 105/85 med fem beboere.

Enheden består af syv medarbejdere på rådhuset samt tre faste medarbejdere og fire vikarer på botilbuddet.

Om stillingen
Som afdelingsleder vil du få en alsidig og udfordrende hverdag med både personaleledelse, driftsansvar og faglig styring. Stillingen kræver at man kan navigerer på flere lovgivningsområder og at man indgår i et tæt samarbejdet med Tårnby Kommune.

Dine vigtigste opgaver bliver

  • Daglig ledelse af Ydelses- og Socialservice samt botilbuddet efter §105/85.
  • Sikre korrekt og rettidig udbetaling af ydelser.
  • Fastholde overblik og effektiv styring af økonomi og sager på området.
  • Understøtte udvikling og kompetenceløft i medarbejdergruppen.
  • Lede en sammensat medarbejdergruppe med forskellige fagligheder.
  • Pleje og udvikle tætte samarbejdsrelationer med Dragør-Tårnby Jobcenter og Center for Social Indsats og Udvikling.
  • Implementere og følge ny lovgivning og ændringer i praksis inden for ydelses-, social- og beskæftigelsesområdet.
  • Sikre en løbende, professionel og respektfuld dialog med borgere og tværgående samarbejdspartnere internt i Dragør Kommune.

Vi forventer, at du
  • har solid erfaring fra et eller flere af lovgivningsområderne.
  • er stærk til at opbygge, vedligeholde og udvikle gode samarbejdsrelationer – både internt og på tværs af kommuner.
  • arbejder systematisk, ansvarsbevidst og med blik for helheder.
  • har mod på at lede medarbejdere med forskellige uddannelses- og erfaringsniveauer.
  • vægter ordentlighed og respekt højt i både ledelse, samarbejde og faglig praksis.
  • er indstillet på ledelsessupervision og -uddannelse, hvis du endnu ikke har erfaring med ledelse.

Vi tilbyder
  • En spændende og varieret stilling med stor indflydelse på opgaveløsningen.
  • En arbejdsplads, hvor der er kort fra idé til handling.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på respekt, samarbejde og høj faglighed.
  • Fokus på trivsel, balance mellem arbejde og privatliv, samt mulighed for personlig og faglig udvikling.

Ansøgningsfrist
den 10. juni 2025.

Ved spørgsmål
kontakt direktør Lasse Falck Steenland på telefon 42 12 39 00.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.

Stillingsbetegnelse
Afdelingsleder

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Virksomhedsoplysninger
Center for Borger, Kultur og Social

Tiltrædelse
Snarest muligt

Ansøgningsfrist
10. juni 2025

Kontaktperson
Direktør Lasse Falck Steenland, telefon 42 12 39 00

Uddannelse
Relevant uddannelse

Arbejdsområde
Ydelses- og socialservice

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Borger, Kultur og Social, Kirkevej, 2791 Dragør

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/640cabb5-1a7e-45a7-a5d2-e60e69c5f1e8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet