Assisterende projektleder til den nye metrolinje M5 i København

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af holdet bag den kommende metrolinje M5? Og være med helt tæt på beslutninger om udvikling og planlægning af det kommende projekt, som skal give mere bæredygtig transport til København?

Jobbet
Arbejdet med den kommende M5 linje er i fuld gang, og inden længe indgår Metroselskabet en rådgiverkontrakt på areal- og rettighedsområdet. Derfor mangler vi endnu en kollega på holdet.

Som assisterende projektleder skal du være med til at sikre, at beslutninger på areal og rettighedsområdet eksekveres på M5-projektet. Du får en afgørende rolle i at støtte projektledelsen i forhold omkring ekspropriation, naboret, planlovgivning, matrikulære forhold, aftaleindgåelse og sager ved ekspropriations- og taksationskommissionen. Kort sagt forhold, der sikrer projektet de nødvendige rettigheder til anlæg af M5. Desuden skal du understøtte, at projektet får etableret gode og konstruktive samarbejder med berørte lodsejere, tredjeparter og lignende.

Du vil være med fra start, det vil sige fra den indledende designfase og frem til åbning og færdiggørelse af projektet. Du kan forvente en stejl læringskurve, da vi er et selskab, der vægter faglighed og sparring højt. Af samme grund vil der være gode muligheder for at udvide dine kompetencer og dit ansvar i løbet af projektet.

Udover M5-projektet vil du også skulle understøtte vores arbejde med anlæg af metroen M4 Sydhavn og letbaneprojektet. Begge projekter er godt i gang, og en række spændende opgaver som indgåelse af aftaler, drøftelser om grænseflader ift. naboejendomme, håndtering af erstatningsfastsættelse, matrikulære forhold samt lignende skal håndteres i den nærmeste fremtid.  

Profil
Det vigtigste er, at du som assisterende projektleder har interesse for og kendskab til areal- og rettighedsområdet. Du kan inddrage relevante parter både internt og eksternt og skabe dialog. Samtidig tager du ansvar for, at dine opgaver når i mål som planlagt. Du må gerne være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Derudover har du:

  • Relevant faglig uddannelse, f.eks. landinspektør, byplanlægger eller lignende
  • Stærke skriftlige og sproglige kompetencer på både dansk og engelsk
  • Interesse for og/eller erfaring med håndtering af naborelaterede forhold og ekspropriation

Vi tilbyder
Metroselskabet tilbyder et udfordrende og selvstændigt job i en moderne og international organisation i udvikling. Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår, godt samarbejdsklima og engagerede kollegaer, der ønsker at gøre en positiv forskel for den offentlig transport.

Du vil indgå i Areal- og Rettighedsteamet, der er et team på 8 medarbejdere sammensat af advokater, ingeniører, landinspektører og generalister. Teamet er præget af en uhøjtidelig omgangstone, humor, professionalisme og ikke mindst en god samarbejdsånd. Teamet er en del af enheden Arealer, Rettigheder og Eksterne Byprojekter med i alt 17 medarbejdere.

For flere oplysninger om stillingen kontakt enhedschef Mathias Bornæs på telefonnummer +45 7242 4928

Vi afholder jobsamtaler løbende, og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige kandidat.

Ansøgningsfrist d. 7. august 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

METROSELSKABET I/S, Metrovej, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://metroselskabet.easycruit.com/vacancy/3196979/233487?iso=dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5863006

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet