BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med affaldsindsamling og kan yde service ud over det sædvanlige?
Vi søger fastansatte afløsere på 37 timer pr. uge, som har lyst til at være med på holdet som indsamler affaldet i København. Du skal være med til at servicere gældende affaldsordninger.
Jobbet
Du bliver en del af et af vores teams på enten Parkstien i Valby eller på Kraftværksvej på Amager, som skal sikre en stabil drift overfor vores kunder i samarbejde med driftslederne.
Du vil med al sandsynlighed komme rundt i hele driften og beskæftige dig med alle affaldsordninger. Det forventes også, at du deltager i tilhørende opgaver som vedligehold og rengøring af biler. Du vil få udkørsel fra Kraftværksvej eller Parkstien, men ansættelsesområdet er alle lokationer i ARC Indsamling. Arbejdstiden vil være inden for tidsrummet fra kl. 05.15 til 20.00.
Hvem er du?
Allervigtigst – du er udadvendt og kan bevare dit gode humør og bidrager til et positivt samarbejde selv i travle situationer. Der lægges vægt på lysten til at samarbejde med gode kollegaer.
Du ønsker at yde en god service, er selvstændig, fleksibel, stabil, kan håndtere teknologi og kan lide at arbejde ude, uanset vejrforhold. Du bliver ARCs ansigt udadtil i forhold til kontakten med borgerne og forventes derfor at optræde høfligt og professionelt.
Det er en forudsætning, at du har stort kørekort til C og gyldigt chaufføruddannelsesbevis. Du kan tale, skrive og læse dansk. Det er en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med affaldsindsamling.
Følgende kvalifikationer vil ligeledes være en fordel: erfaring med at køre komprimatorbil, førerkort og krancertifikat.
Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt job med stor selvstændighed og ansvar. En arbejdsplads der vægter arbejdsmiljøet højt med fokus på medarbejderne.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst på KL’s område (overenskomst for specialarbejdere nr. 5.40.01) og lokalaftaler. Vi har iht. overenskomsten 15,96% arbejdsgiverbetalt pensionsordning og en god løn.
Ansøgning
Vi indkalder løbende til samtaler.
Søg stillingen ved at trykke på ”søg stillingen”. Vi modtager på grund af persondatareglerne kun ansøgninger via linket i annoncen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ARC, Vindmøllevej 6, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=2158&ProjectId=143727&DepartmentId=18961&MediaId=4623&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843235