BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skattestyrelsen er i en stor og spændende forandringsproces, hvor der er sat mange initiativer i gang for at udvikle organisationen i en ny retning. I afdelingen PMO og Opkrævningsprojekter har vi ansvaret for at gennemføre projekter, der skal styrke opkrævningen og samspillet mellem opkrævning og inddrivelse i regi af Program for Opkrævning og Inddrivelse. Det er et område, hvor der er igangsat en række større udviklingsinitiativer og projekter, og hvor flere skal planlægges og iværksættes fremadrettet.
Vi har høje ambitioner for vores opgaveløsning, og derfor søger vi analytisk stærke generalister, der motiveres af at følge opgaverne fra start til slut.
Dine arbejdsopgaver
Som en af vores nye kollegaer vil du få en hverdag med mange forskelligartede opgaver. Vi søger kollegaer, der vil indgå i og bidrage til større analyser i regi af kontorets projekter og dermed udviklingen af opkrævningsområdet.
Opkrævningsområdet er baseret af en række store, komplekse it-systemer, der understøtter forretningsprocesserne og er omdrejningspunktet for kontorets projektportefølje. Vi forudsætter ikke, at du på forhånd har skattefaglig viden eller it-teknisk indsigt, men vi forventer, at du har lyst til at kaste dig ud i det og motiveres af at opbygge viden, forstå processerne og arbejde med at finde og implementere de gode løsninger på udfordringerne.
Som generalist i Opkrævningsprojekter kan dine opgaver bl.a. omhandle:
- sikre at forretningens løsninger er fremtidssikret mhp. korrekt implementering
- gå i dybden og blive ekspert i detaljen, og dermed bidrage til de store løsninger
- understøttelse af og samarbejde med kontorets fagspecialister og på tværs af forretningen
- tværgående koordination, planlægning og tilrettelæggelse af tværgående opgaver
- bidrage til at få de store løsninger ført ud i livet.
Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig eller anden relevant uddannelse. Du kan både være nyuddannet eller have erfaring. Vi lægger vægt på, at du:
- motiveres af at gå i detaljen
- arbejder struktureret, er god til at planlægge din egen opgaveløsning og kan følge opgaver til dørs
- har analytisk tilgang til opgaveløsningen og motiveres af at forstå kompleksitet
- er god til at skabe overblik over komplicerede processer, sammenhænge og opgaver
- kan samarbejde med mange forskellige fagpersoner, med forskellige baggrunde.
Kontoret Opkrævningsprojekter i afdelingen PMO og Opkrævningsprojekter, hører under fagområdet Borger- og Virksomhedskontakt i Skattestyrelsen. Du vil indgå i et team af engagerede medarbejdere, der arbejder med den overordnede styring og udvikling af opkrævningsområdet. Det omfatter varetagelse af analyse- og dataopgaver, understøttelse og varetagelse af forretningens krav til processer og systemudvikling, projektledelse og -deltagelse, udarbejdelse af ledelsesinformation til vores direktion og departement samt samarbejde med Skatteforvaltningens øvrige styrelser.
Du vil få et job i et spændende og fagligt miljø, hvor du får mulighed for at bidrage til projekter af afgørende betydning for effektiviteten af fremtidens skatteforvaltning. Du vil desuden være en del af den centrale styring i en kompleks, politisk organisation, der er midt i en spændende og omfattende forandringsproces. Samtidig vil du blive en del af et godt socialt miljø, hvor der er højt til loftet og plads til humor mellem opgaverne.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 26. juni 2023.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i slutningen af juni og 2. samtaler i starten af august, og planlægger opstart pr. 1. oktober eller efter nærmere aftale.
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte souschef Simon Pilgaard Hansen på telefon 72 37 50 81.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Vi forventer at bruge en personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din fysiske arbejdsplads bliver Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Dragør Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25, Hannemanns Allé 25, 2300 København S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169960&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851748