1 mio. kr. til 13 grønne projekter i Region Hovedstaden

PR Foto LB Foreningen
dato

Der var store smil i en række organisationer fra Halsnæs til Øster Marie, da de modtog beskeden om, at de havde fået del i 1 mio. kr. til 13 forskellige projekter, der har fokus på bæredygtighed og biodiversitet. Pengene kommer fra LB Foreningen i Region Hovedstaden, som hvert år uddeler en mio. kr. til lokale og regionale projekter.

Blomsterfrø og altankasser på Østerbro, artsoptælling med skoleelever i Hundested og en klimafestival i København er bare nogle af de mange forskellige projekter, der fik penge til at leve deres drømme og ambitioner ud i livet, da LB Foreningens lokale uddelingsråd i Region Hovedstaden valgte de konkrete aktiviteter, der skulle støttes.

”Det har været fantastisk at se det store engagement, der er for den grønne dagsorden i Region Hovedstaden. Vi har fået virkelig mange kompetente ansøgninger, og det har været svært at vælge, men vi synes vi har fået et godt mix af store og små projekter med masser af dedikerede og engagerede hovedstadsborgere involveret. Vi glæder os til at se det hele bliver foldet ud, ” siger Chanette Damgaard, delegeret i LB Foreningen og del af uddelingsrådet.

Den største donation var på 155.000 kr. til Mellemfolkeligt Samvirkes festival: Climate Justice Days og den mindste var til lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening på Østerbro, der får 4.778 kr. til et projekt, hvor lokale beboere på en række plantedage kan få hjælp til at lave mere biodiverse altankasser.

Der blev også midler til at støtte udviklingen af flere Grønne Nabofællesskaber i både København og Rødovre, hvor der i alt blev doneret 244.000 kr. til to projekter.

I alt modtog LB Foreningen 51 ansøgninger til en samlet ansøgningssum på knap 6 mio. kr.

De valgte projekter i Region Hovedstaden er:



Kilde: LB Foreningen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.