Kontoruddannet HR-konsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være HR blæksprutte i et nyt HR-team, hvor vi finder de gode løsninger sammen? Er du systematisk, grundig og trives du med administrative opgaver og stor selvstændighed i opgaveløsningen? Så er det lige dig, vi har brug for.

Om HR-teamet
HR-teamet blev oprettet den 1. oktober 2022, da den tidligere koncern HR-funktion i Sundhedsministeriet blev nedlagt for at styrke lokalt HR i styrelserne. Teamet består af 3 medarbejdere – inklusiv dig. Vi er som relativt nyt team ved at opbygge den lokale HR-funktion og fastlægge arbejdsgange, som er effektive og meningsfulde. Vores overordnede fokus er at løse opgaverne på den bedst mulige måde for Styrelsen for Patientsikkerhed, som arbejder for et trygt sundhedsvæsen.

HR-teamet er placeret i Ledelsessekretariatet, som primært beskæftiger sig med ledelsesbetjening, HR, presse og juridisk sagsbehandling af aktindsigtsanmodninger. Ledelsessekretariatet er placeret i enheden Læring og Ledelse, der består af 1 kontorchef, 2 sektionsledere og ca. 40 medarbejdere. HR-teamet refererer til kontorchefen.

Din hverdag hos os
Du bliver en del af HR-teamet, som i dag består af en HR-partner og en AC HR-konsulent. Der er tale om en nyoprettet stilling. Vi varetager en bred vifte af HR-opgaver, herunder rekruttering, løbende personaleadministration, årlige tillægsforhandlinger og udviklingsopgaver.

Det daglige tillidsfulde, respektfulde og konstruktive samarbejde er ekstremt vigtigt for os. Vi starter som regel dagen med at prioritere opgaverne og få et overblik over, hvad vi tror, dagen bringer. Vi taler om opgaveløsningen, og vi hjælper og støtter hinanden. Det er vigtigt, at vi går glade på arbejde og glade hjem, og at vi får noget fra hånden.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • rekruttering, herunder overblik over alle rekrutteringer, annoncering, afslag, betaling af udgifter og overholdelse af budget
  • administrative ad-hoc opgaver, herunder journalisering, mødebookning mm.
  • tovholder på egne sager, f.eks. jubilæer, psykologhjælp, sygefraværssamtaler
  • udvikling af teamets arbejdsgange, koncepter og praksis.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er uddannet kontorfunktionær og har erfaring inden for HR-området, gerne fra en offentlig organisation. Du er fleksibel, serviceminded og løsningsorienteret.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • har lyst til og trives med en bred vifte af HR-administrative opgaver.
  • er skarp til at skabe overblik og arbejde systematisk
  • er detaljeorienteret, struktureret og grundig
  • har indgående erfaring med Microsoft office-pakken
  • er engageret, tager ansvar og bidrager til det gode, konstruktive samarbejde.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde med spændende og varierede opgaver, som du selv kan være med til at definere. Du bliver en del af et fagligt stærkt HR-team, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at bruge dine kompetencer indenfor en bred vifte af administrative HR-opgaver. Du får en travl hverdag på den gode måde. Du er omfattet af en flekstidsaftale, en gratis kaffe- og frugtordning, og så har vi en god kantine og en smuk beliggenhed.

Om ansættelsen
Ansættelsen er på fuld tid og ønskes besat senest pr. 1. november 2023.

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende kontorfunktionærer.

Den fysiske adresse er Islands Brygge 67, 2300 København S.

Ansøgningsfrist er 29. august 2023.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til kontorchef Gertrud Rex på tlf. 2282 9037eller HR-partner Birthe Ougaard på tlf. 2496 4302.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 5. september 2023 og anden samtale forventes afholdt fredag den 8. september 2023. Du kan læse mere om os på Forside - Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Dragør Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Styrelsen for Patientsikkerhed, Islands Brygge, Islands Brygge 67, 2300 København S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171463&DepartmentId=8852&MediaId=2524&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890720

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet